Vestibulum ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia Curae; Nullam nec orci ut nisi gravida adipiscing a non libero.
Vestibulum ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia Curae; Nullam nec orci ut nisi gravida adipiscing a non libero.
Det er en nydelig bog i den sædvanlige smukke indbinding, som Dansk Veterinærhistorisk Samfund har udsendt til sine medlemmer ultimo januar 2011. På bogens forside gengives også i år et farvebillede af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles hovedbygning, facaden mod Bülowsvej. De fleste kolleger vil sikkert dvæle et øjeblik ved dette billede og mindes nogle betydningsfulde studieår, som vi tilbragte på denne lokalitet. Samfundsudviklingen løber imidlertid hurtigt, og den korrekte betegnelse for institutionen i dag er: The Faculty of Life Science, University of Copenhagen, og undervisningen foregår i stigende grad på engelsk.
Bogen omfatter 204 sider, og rummer ni faghistoriske artikler med vidt forskellige emner. Et afsnit af bogen bærer titlen: ”In memoriam”. Det strækker sig over 48 sider med nekrologer over 61 dyrlæger, som døde i 2008 og 2009. I langt de fleste tilfælde er der indføjet et billede af den afdøde. Det er et stort og omfattende arbejde, bogens forfattere har påtaget sig med disse nekrologer. Det understreges af, at et særligt afsnit rummer nekrologer over yderligere14 kolleger, som er døde på et tidligere tidspunkt. I et enkelt tilfælde angives dødsåret at være 1982. Det må være et minutiøst detektivarbejde, der ligger bag indsamling af alle disse persondata.
Bagerst i bogen findes beretning og regnskab over Samfundets virke i det forløbne år. Redaktionskomitéen består af Vibeke Arenkiel, Bent Benson, Niels Møller Christensen, Kurt Jensen og Carl Anton Henriksen. De fem nævnte kolleger er identiske med bestyrelsen for Dansk Veterinærhistorisk Samfund, hvis officielle adresse er: Højskolelunden 3 C., DK 6630 Rødding
Nedenstående indlæg referer til artikler fra årbog 2010, bind44
Når man går 50-100 år tilbage i tiden, vrimlede vores fag med særprægede skikkelser, for hvem det var karakteristisk, at de fleste voksede op ved landbruget, fik en uddannelse på KVL og derefter vendte tilbage til landbomiljøet. De var alle af hankøn, de var hårdføre og arbejdsomme, men de fleste var også egenrådige. Det sidste var en naturlig følge af, at mange var fagligt isolerede. Hver af dem var konger i deres eget lille kongedømme, og de blev fastholdt i dette selvbillede, fordi de i deres nærmiljø blev beundret for faglig dygtighed og robusthed. Som tidsbillede er disse beretninger interessant læsning, specielt for personer med sans for historiske sammenhænge. De repræsenterer en svunden tid, og derfor er det vigtigt at værne om sådanne historiske minder. Det samme gælder beskrivelsen af G.A. Clemens maleri fra år 1900: En Operation på Landbohøjskolens Kirurgiske Klinik.
Man kan imidlertid godt sidde tilbage med en formodning om, at fremtidens dyrlæger, der bliver dimitterede fra KU Life, Campus Frederiksberg, vil få svært ved at identificere sig med en faglighed, der for dem må føles på uendelig lang afstand.
Alle studerende på KVL har på et eller andet tidspunkt passeret forbi en hestestatuette af gips, der i mange år har været opstillet i hallen udenfor festauditoriet (auditorium 7). Mange har sikkert ikke været klar over, at netop den statuette repræsenterede en historisk perle, som var tæt på at blive destrueret.
Tidligere lektor ved Institut for Kirurgi, KVL, museumsleder Hans Henrik Smedegaard har i en spændende artikel skrevet om den lille hestestatuette, som nu er kommet til ære og værdighed, idet den indgår i fakultetets nye logo.
Kort fortalt er statuetten et forarbejde til rytterstatuen af kong Frederik d. V. på Amalienborg Slotsplads. Det er den franske billedhugger Jacques F. Sally, der er mester for den verdensberømte rytterstatue på den eksklusive adresse i hjertet af København. Årsagen til, at forarbejdet til den berømte statue i dag står på KVL, er formentlig de familiære relationer mellem veterinærskolens opretter P.C. Abildgaard og hans broder Nicolaj Abildgaard, der var professor på Kunstakademiet.
Mange år senere, da de historiske data var gået i glemmebogen, blev statuetten flyttet mellem forskellige afdelinger på KVL og havnede til sidst på klinik for Mindre Husdyr. I forbindelse med en planlagt udvidelse af klinikken blev det overvejet at destruere statuetten. Heldigvis var der ansat en historisk interesseret vagtmester på klinikken, Knud Norby. På ægte detektivmanér ridsede han hesten i mundvigen og afslørede et vokslignende stof. Den iagttagelse var med til at klarlægge hestens fornemme identitet. Knud Nordby blev senere tilgivet, at han havde udøvet ”vandalisme” på statuetten.
Når man går 50-100 år tilbage i tiden, vrimlede vores fag med særprægede skikkelser, for hvem det var karakteristisk, at de fleste voksede op ved landbruget, fik en uddannelse på KVL og derefter vendte tilbage til landbomiljøet. De var alle af hankøn, de var hårdføre og arbejdsomme, men de fleste var også egenrådige. Det sidste var en naturlig følge af, at mange var fagligt isolerede. Hver af dem var konger i deres eget lille kongedømme, og de blev fastholdt i dette selvbillede, fordi de i deres nærmiljø blev beundret for faglig dygtighed og robusthed. Som tidsbillede er disse beretninger interessant læsning, specielt for personer med sans for historiske sammenhænge. De repræsenterer en svunden tid, og derfor er det vigtigt at værne om sådanne historiske minder. Det samme gælder beskrivelsen af G.A. Clemens maleri fra år 1900: En Operation på Landbohøjskolens Kirurgiske Klinik. Man kan imidlertid godt sidde tilbage med en formodning om, at fremtidens dyrlæger, der bliver dimitterede fra KU Life, Campus Frederiksberg, vil få svært ved at identificere sig med en faglighed, der for dem må føles på uendelig lang afstand.
Dansk Veterinærhistorisk Samfund 
You must be logged in to post a comment.